Om jeg føler skam……nej, det tror jeg ikke.” Sådan sagde en af mine klienter engang. En uge efter kom hun tilbage og indledte timen med, at hun havde tænkt over mit spørgsmål, og at hun sagtens kunne genkende følelsen af skam. Baggrunden for mit spørgsmål om skam den pågældende dag var en beretning om, hvordan hun i en telefonsamtale med sin mor havde fortalt om sin frustration. Hertil havde moderen svaret: ”Det forstår jeg, men dine følelser er forkerte”. 

En oplevelse af ikke at føle sig hverken forstået, set eller hørt var min klients umiddelbare reaktion herpå. Hvis en oplevelse af manglende forståelse fra primære omsorgsgivere – mor eller far – har været forholdsvis konstant siden den tidlige barndom, vil der være en risiko for, at du kommer til at mærke skammens invaliderende eftervirkninger. 

Ofte vil oplevelser af skam uvilkårligt hænge sammen med en søgen efter, hvem man selv er. Hvis vi kigger på moderens udtalelse fra eksemplet, så hænger det jo fint sammen. Kvinden får af sin mor at vide, at hendes følelser er forkerte. Får du det at vide tilstrækkeligt mange gange både som barn, ung og voksen, begynder du efterhånden at tro på det. Konsekvensen bliver her, at troen på selvet, dvs. troen på at dine følelser, stemninger og fornemmelser er rigtige, smuldrer. Du får en opfattelse af at være ultimativt forkert og defekt. Det betyder, at du ikke selv kender egne følelser, egne ønsker og egne behov, og pludselig må du stille dig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” 

Oplevelse af skam 

Hvordan er den indre oplevelse af skam? Da skam ofte påføres barnet inden sprogudviklingen er påbegyndt, vil følelsen af skam sædvanligvis ikke kunne forklares ved hjælp af ord. Skyld- og skamfølelser sammenblandes ofte ved diverse beskrivelser heraf. Jeg mener dog, at de to begreber bør adskilles. 

Skyld er primært en følelse, når du har gjort noget forkert. Helt bevidst ved du, hvad du har gjort forkert, og formentlig også hvordan du kan råde bod herpå. Skyld kan dog også være en måde at kontrollere og manipulere andre, hvilket emne jeg ikke vil forfølge yderligere her. 

Skam er ikke en følelse, der kan sidestilles med glæde, sorg, vrede eller skyld. Det er derimod en persons oplevelse af at være grundlæggende forkert, defekt eller dårlig. Der er ikke noget, som du har gjort forkert, og der kan ej heller rådes bod. Det er en total oplevelse, der ikke kan beskrives med ord. 

Ud over ikke at have følt sig hverken set eller hørt, kan skam også være påført ved ydmygelser af forskellig art – eksempelvis hånlig latter, fysisk vold og afstraffelse, seksuelle overgreb, psykisk vold som nedsættende og ydmygende udtalelser, mobning samt andre grænseoverskridende handlinger af enhver art. 

Som det også var tilfældet i eksemplet, er en af eftervirkningerne af skam den intense frygt for afsløring. En frygt for at andre mennesker før eller siden skal opdage, hvor dårlig, defekt eller inkompetent du i virkeligheden er. Når jeg skriver ”i virkeligheden” betyder det, at frygten for afsløring ikke handler om, hvorvidt du er godt eller dårligt begavet, eller hvor mange og store uddannelser du har taget. Selv om personen i mit eksempel havde en akademisk uddannelse og et godt job, så havde hun denne intense frygt for, at familie, venner, bekendte og kolleger skulle finde ud af, hvor slet og forkert hun i virkeligheden var. 

En anden konsekvens af skam er raseriet. Der er ikke tale om vrede i almindelige forstand; mere en intens følelse af raseri. Et raseri der opstår, når du ikke får behovet for anerkendelse opfyldt, fordi det ikke bliver forstået eller set af dine nærmeste. I eksemplet har kvinden et behov for at blive forstået i sin frustration. I stedet bliver hendes følelser fordømt, og hun udstilles i sin ”forkerthed”. En oplevelse af at være nøgen (forstået som en mangel på beskyttelse) sniger sig ind på hende, og hun reagerer ved at rase uhæmmet mod sin mor. Et raseri hun slet ikke kan stoppe igen. Raseriet bliver således den faktor, der beskytter hende mod udstilling og yderligere skampåføring. Det bliver en måde at holde andre på afstand og at isolere selvet. Det er min erfaring, at kvindens oplevelse af ikke at kunne stoppe sit raseri, har sin årsag i adskillige års ophobede oplevelser af netop ikke at få sine behov opfyldt. 

At blive holdt om 

I min videre snak med kvinden fremgik det, at hun også som barn blev udsat for moderens anklager og fordømmelser. De var ofte ledsaget af vrede, der både udartede sig om en aggressiv skældud, men også på den mere passive aggressive måde. Ofte vidste hun ikke, hvordan hun skulle gøre tingene anderledes og blev derfor ked af det. Det eneste hun i den situation havde brug for var at blive holdt om. Men det var ikke en mulighed. Dels fordi mors vrede var uigennemtrængelig, dels fordi man ikke i familien havde tradition for at give hinanden knus og kram. Oplever barnet svigt og afvisning i sit ønske om at blive holdt om, kan det få associationer mellem behovet for fysisk kontakt og skam, der endelig kan føre til undertrykkelse af det behov. Et ønske fra det før-sproglige barns side om at blive holdt om er den eneste måde, hvorpå det kan få bekræftet, at det stadig er ønsket og elsket. Oplever barnet gentagne afvisninger heraf, vil det gradvis få bekræftet sin følelse af at være forkert og defekt. 

Stræben efter perfektion 

Påføring af skam indebærer sædvanligvis, at der finder en vurdering sted. Typisk vil barnet eller den unge blive bedømt i forhold til, hvad ”man” gør, eller hvad mor/far/familie normalt gør. Automatisk bliver det til en vurdering af, hvad der er godt og dårligt, bedre og værre osv. Hvis du ikke har en god selvopfattelse, vil du måske indsamle oplysninger om, hvad andre synes om forskellige ting. Hvis dine naboer eksempelvis mener, at ”man bør” stå på ski mindst én gang om året for at være lykkelig, så vil du formentlig overveje selv at prøve det. Det bliver således en stræben efter at perfektionere sig selv. 

I stedet for at sætte pris på forskellighed mellem mennesker, kan du komme til at stræbe efter en perfektion, der kan understøtte dig i at kompensere for den underliggende følelse af at være defekt. Ved at bruge energi på at perfektionere, er der en risiko for selv at komme til at påføre skam til dine egne børn. Forsøget på at perfektionere dig selv i forhold til, hvad du tror, at andre synes er godt eller dårligt, kan således kompensere for selvfølelsen af utilstrækkelighed. 

At komme videre 

Som det fremgår, handler den skampåførende proces om, at relationen mellem barn og forældre, der ideelt set gerne skulle være betingelsesløs og kærlig, bliver brudt. For at komme ud af skammens alvorlige og ofte invaliderende eftervirkninger, er det nødvendigt at genopbygge en tillidsfuld relation til andre mennesker, primært til en betydningsfuld anden. Genopbygningen af den interpersonelle bro, som Gershen Kaufman (Skammens betydning – Mod en selvbekræftende identitet) kalder det, behøver ikke at ske til den person, som oprindelig var involveret i den skampåførende proces. En tillidsfuld og fordomsfri relation kan også etableres til en person, der senere bliver betydningsfuld, en ven, en kollega eller en terapeut. Når du tør at risikere en afsløring af din sårbarhed – og herved anerkende din ”uperfekte” menneskelighed – begynder du at lægge afstand til skammen. 

Når det sker, indleder du uundgåeligt en søgen efter din egen identitet. En søgen efter at få klarlagt egne følelser, egne ønsker og egne behov, samtidig med at din vilje stille og roligt rykkes frem i lyset. Ved at opbygge dit selv, finder du samtidig en værdi og mening med livet. Med andre ord bliver spørgsmålet om ”hvem er jeg i virkeligheden?” besvaret. Og hvem vil ikke gerne vide det? 

Lone Holm Feddersen Cand.mag., Psykoterapeut MPF www.naturensveje.dk