Angst


Angst kan være vanskeligt at håndtere. Angsten kan påvirke ens hverdag så meget, at det bliver svært at passe dagligdagen med arbejde, skole, fritidsinteresser, familie og venner.

Typisk vil der være både fysiske og psykiske symptomer. De kropslige symptomer kan være søvnproblemer, hjertebanken, trykken for brystet, ticks m.m. De psykiske symptomer kan være mere diffuse. Angsten kan opleves som en urolig og stressfyldt tilstand. En del personer er opmærksomme på årsagen hertil. Det kan eksempelvis være frygt for sociale relationer, tidligere traumatiske begivenheder, sygdom, døden, ensomhed og isolation m.m. Men ofte kendes årsagen ikke. I de tilfælde er det min erfaring, at der kan være tale om en situation, hvor ens livskvalitet ikke er optimal. Det kan være situationer, hvor man oplever ikke at blive værdsat og anerkendt på arbejdet eller i familien. Det kan også være, at du stadig leder efter din livsdrøm.

Under alle omstændigheder vil psykoterapeutiske samtaler kunne hjælpe dig med at finde frem til den eventuelle årsag til angsten. Samtidig vil det være muligt at finde redskaber, der kan dæmpe eller helt eliminere angsten. Naturterapi er en veldokumenteret metode for netop at modvirke angst.

Ønsker du en uforpligtende samtale, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 20701446 eller sende en mail på lone@naturensveje.dk.

Følg Naturens Veje på Facebook
Top