Stress


Stress er en tilstand, som rammer mange mennesker i dag. Det er en belastningstilstand, der opstår, når ydre eller indre krav opleves for store til at kunne opfyldes og håndteres. Eksempelvis når der er en ubalance mellem stillede krav og ens ressourcer.

I den situation hører vi ofte familie, venner og kolleger komme med gode råd om, at vi ”bare kan slappe af” eller ”du skal bare tænke positivt”. Det er selvfølgelig velmenende råd, men de hjælper sjældent, når stressreaktionerne først er begyndt.

Symptomer på overbelastning og stress kan være irritabilitet og vrede, manglende koncentrationsevne, dårligt humør, rastløshed, manglende lyst til samvær med andre, spiseforstyrrelse, hovedpine, søvnløshed, svimmelhed, hjertebanken, svedeture, kvalme, træthed, nedsat lyst til sex, øget forbrug af stimulanser (alkohol, kaffe, cigaretter, stoffer) m.m.

Stress og overbelastning kan typisk opstå i perioder med for meget arbejdet, herunder eksamen og større opgaver, hvis vi stiller for store krav til os selv, hvis familielivet ikke fungerer optimalt, hvis tidligere traumatiske vanskeligheder bliver for svære at håndtere eller lignende.

Psykoterapeutiske samtaler kan hjælpe dig med at få en indsigt i årsagerne til den stressfyldte situation. Samtidig vil naturterapi, om ønsket, kunne hjælpe dig med at mindske symptomerne på overbelastning og stress.

Følg Naturens Veje på Facebook
Top