Ensomhed eller dårligt parforhold
– hvad vil du vælge?

Heldigvis er der andre alternativer, men alt for mange mennesker står reelt med de to muligheder i livet: valget imellem ensomhed eller et dårligt parforhold. Netop det problem støder jeg ofte på i min praksis. 

Hvordan har du det med at være alene? Det er et spørgsmål, som ofte besvares med: ”ikke så godt”. Under det svar kan der ligge mange forskellige årsager, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Derimod vil jeg kaste lys over forholdet mellem det dårlige parforhold og angsten for at være eller blive alene. For mange vil valget herimellem være som at vælge imellem pest eller kolera. 

Nu anvender jeg både ordene alene og ensomhed. Men de to begreber må endelig ikke blandes sammen. Mange mennesker kan fint være alene med sig selv uden at føle ensomhed. Omvendt er der også mange, som netop føler ensomhed, når de er alene. De kan ikke nyde deres eget selskab og oplever sig ofte forladte, afviste, forkerte, udenfor, stigmatiserede m.m. De forskellige følelser stammer typisk fra tidligere oplevede begivenheder som eksempelvis at føle sig udenfor i familien, at blive afvist af far, at blive forladt af mor eller at være forkert i forhold til uskrevne normer og regler. I sit eget selskab kan sådanne følelse ofte forstærkes. 

Derfor vælger mange en partner, som måske ikke er den rigtige, eller at forblive i et parforhold, som ikke fungerer optimalt. Det kan være, at kæresten er ”meget sød” eller ”tryg” at være sammen med, men det er ikke drømmemanden eller –kvinden. Så går tiden, og dagligdagen skal håndteres på bedste vis. Det kan måske indebære, at man tilpasser sig. Tilpasser sig partneres svingende humør, utroskab, dovenskab, alkoholmisbrug, psykisk og fysisk vold osv., osv. 

På den måde kan en oplevelse af ensomhed undgås samt de følelser, der følger i kølvandet på det at være alene. Typisk er det dog sådan, at i et dårligt fungerende parforhold kan begge parter også opleve ensomhed samt de før beskrevne følelser. Er forholdet blottet for intimitet, nærhed og 

sammenhold vil man stadig føle sig alene og måske ensom. At være ensom sammen med andre kan være lige så svært som at være ensom alene, jf. også min blok om ensomhed af 29.11.2013. 

Men det er en dyr pris at betale. Konsekvensen vil sædvanligvis være manglende overskud og energi, rastløshed, tomhed samt symptomer på stress, depression og angst. Stopper du derimod op midt i ræset – og det er jo svært, når man er drænet for energi – opdager du måske, at dine egne grænser bliver overskredet igen og igen. Og som nævnt er det en dyr pris at betale, fordi det resulterer i det at miste sig selv. 

Jo før misforholdet opdages, jo bedre er det. Det betyder i praksis, at jo før du bliver opmærksom på dine uhensigtsmæssige undvige-strategier, jo bedre bliver muligheden for at leve i overensstemmelse med dine egne behov, ønsker og mål. Jeg har talt med en del personer – specielt kvinder – som efter mange års dårligt ægteskab oplever, at de har ”spildt deres liv”. Et spildt liv der har opvejet angsten for at være alene og oplevelsen af ensomhed. Jeg har dog den mening, at der aldrig er noget, som er for sent. Men der er selvfølgelig ingen tvivl om, at yngre mennesker, der tidligere i livet ændrer på deres respektive vanskeligheder, får et længerevarende udbytte heraf. En mulighed for at vælge et godt liv uden hensyntagen til diverse forsvars- og undvigestrategier. 

Lone Holm Feddersen Cand.mag., Psykoterapeut MPF www.naturensveje.dk